Anni Mortensen har skrevet en ph.d.-afhandlingen "Inklusionsdifferentiering og læringsudbytte i et neuropædagogisk perspektiv". Målet med inklusionsloven er, at så mange elever som muligt skal inkluderes i den almene skole. Efterhånden som inklusionen griber om sig, og specialtilbuddene nedlægges, bliver specialpædagogiske opgaver til almenpædagogiske opgaver i folkeskolen. Nogle lærere betegner inklusionsarbejdet som stressfyldt og som ”en umulig opgave”. Afhandling bygger på en antagelse om, at man ved at udvikle og operationalisere det neuropædagogiske genstandsfelt kan give lærerne nogle nye optikker i forhold til at analysere og vurdere inklusions- og eksklusionsmekanismer. Undersøgelserne foregår i fire 3.-klasser (to fokusklasser og to kontrolklasser) med i alt 100 elever, 9 lærere og 1 pædagog. Arbejdet består af klasserumsobservationer, elevinterviews, lærerinterviews og faglige tests i dansk og matematik. Fem af lærerne samt pædagogen deltager i efteruddannelse med henblik på at tilegne sig nye neuropædagogiske indsigter. Projektet udvikler og operationaliserer det neuropædagogiske genstandsfelt med udgangspunkt i embodiment, en enaktiv tilgang til kognition og dens dynamiske systemforståelse. Denne udvikling rammesættes af hjerne, krop og omverden-komplekset. I forbindelse med, at lærerne tilegner sig nye neuropædagogisk indsigter, øges deres kritiske refleksion over egen praksis, og de udvikler et vokabularium for italesættelse af inklusionsmekanismer.
Ph.d.-graden blev tildelt i 2016.
Kristine Kabel har skrevet ph.d.afhandlingen"Danskfagets litteraturundervisning. Et casestudie af elevers skriftsproglige måder at skabe stillingtagen på I udskolingen". I afhandlingen undersøges, hvordan elever gennem deres sprogbrug skaber stillingtagen, når de skriftligt og i forskellige typer tekster forholder sig til litteratur. Udover elevers skriftlige analyser og fortolkninger indgår elevinterviews og observationer af litteraturundervisning som en del af datamaterialet, indsamlet gennem feltarbejde henover et skoleår i tre 8. klasser på tre forskellige skoler i og omkring København. Studiets teorigrundlag udgøres af socialsemiotik, new literacy studies og sociologisk vidensteori. Et hovedfund er, at de deltagende elever på markant samme sproglige måde udviser en diskret involverethed, når de skriftligt forholder sig til noveller. Der vises også, hvordan der er måder at bruge sprog på, som er mere upåagtede i litteraturundervisningen, men stadig fagspecifikke og ikke tilgængelige for alle elever. Derudover tegnes i afhandlingen et billede af litteraturundervisning i udskolingens danskfag som en disciplin, hvor der er en spænding mellem knowledge og knowers.
Ph.d.-graden blev tildelt september 2016.
Stig Toke Gissel har skrevet den artikelbaserede afhandling "Scaffolding second graders' reading of unfamiliar text with a digital leaning materal that supports and strengthens students' decoding while students are reaing for meaning". I projektet er anvendt design based research som metodologisk ramme for design af et digitalt, didaktisk læremiddel, der understøtter 2. klasses elevers læsning af ukendte tekster. Eleverne stilladseres i forhold til at læse tekster, som uden støtten ville være for svære for nogle af eleverne at læse. Støtten er lavet, så eleverne kan læse for at forstå teksten, men når de møder et ord, de ikke kan afkode selvstændigt, så får de en hjælp, som samtidig styrker deres afkodning fremadrettet. Den selvstændige læsning af ukendt tekst og det didaktiske design der rammesætter brugen af læremidlet og lærerens analoge stilladsering, havde til formål at styrke elevernes læseforståelse. I projektet gennemførtes et randomiseret, kontrolleret forsøg der målte effekten af læremidlet sammenlignet med et bredt anerkendt, forskningsbaseret, fonologisk orienteret lærebogssystem. Forsøget viste, at eleverne der havde brugt det nyudviklede læremiddel opnåede næsten samme fremgang i afkodningsfærdighed (der var ikke signifikant forskel på grupperne), og at eleverne opnåede en signifikant og substantiel fordel i forhold til læseforståelse ved at bruge det digitale læremiddel. Projektet involverede et samarbejde med forlaget Clio Online om udviklingen af det digitale læremiddel, Læsemotor, som nu udbydes til elever i 1. og 2. klasse.
Ph.d.-graden blev tildelt august 2016.
Tom Steffensen har skrevet ph.d.-afhandlingen "Nabosprog i danskundervisningen en undersøgelse af kommunikation og pædagogisk praksis i et netbaseret skoleprojekt", der beskæftiger sig med nabosprogsundervisningens muligheder og udfordringer i den danske folkeskole ved at følge et udviklingsprojekt med netbaseret samarbejde mellem danske, svenske og norske folkeskoleelever. Afhandlingen kobler en fagdidaktisk interesse for nabosprogsundervisning med en diskursanalytisk og sociologisk analyseramme, og den bygger på klasserumsetnografiske studier. I afhandlingen følger vi primært elever fra to danske overbygningsklasser, når de arbejder med læseforståelse, chatkommunikation, lytteøvelser og skrivning som mere eller mindre integrerede elementer i andre danskfaglige temaer og i forskellige organiseringer af undervisningen. Afhandlingens analyser bygger på feltnoter og lydog skærmoptagelser og viser, hvordan forskellige elever kæmper med at forstå svensk, men også hvordan faglige og sociale dynamikker spiller sammen i såvel klasseværelset som den netbaserede kommunikation med de svenske elever og får betydning for elevernes læring.
Ph.d.-graden blev tildelt maj 2016.
Mette Molbæk har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Inkluderende klasseog læringsledelse”, som undersøger, hvordan lærere arbejder med inklusion, og hvordan dette arbejdet kan forstås og udvikles gennem en samtænkning af forskning om inklusion og forskning om klasseledelse. Afhandlingen indkredser fire dimensioner i inkluderende klasseog læringsledelse; en rammesættende, en relationel, en didaktisk og en organisatorisk. Yderligere belyser afhandlingen den kompleksitet, som lærere skal kunne håndtere samt centrale (lærer) positioner i arbejdet med at udvikle inkluderende klasse- og læringsledelse.
Ph.d.-graden blev tildelt marts 2016.
Pia Susanne Frederiksen har skrevet ph.d.-afhandlingen "De 'vanskelige' drenge i klasserummet: Om konstruktion af kønsidentiteter, mening og sociale relationer og dens betydning for læringsadfærd samt inklusions og eksklusionsmønstre i klasserummet".
Ph.d.-graden blev tildelt marts 2016.
Maria Christina Secher Schmidt har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Inklusionsbestræbelser i matematikundervisningen. En empirisk undersøgelse af matematiklæreres klasseledelse og elevers deltagelsesstrategier i folkeskolen”. Afhandlingen sætter matematikvanskeligheder i relation til sociale og didaktiske forhold og viser, at inkluderende matematikundervisning i folkeskolen er et yderst komplekst fænomen at iscenesætte og orkestrere.
Ph.d.-graden blev tildelt august 2015.
Vibeke Christensen har skrevet ph.d.-afhandlingen ”Nettekster fanger og fænger: Multimodale tekster, feedback og tekstkompetence i danskundervisningen i udskolingen”. Afhandlingen formidler resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af elevers produktive arbejde med såvel skriftlige som multimodale tekster. I afhandlingen diskuteres det, hvad der karakteriserer den multimodale tekstkompetence, ligesom det undersøges, hvordan feedbackprocesser støtter elevernes udvikling af multimodal tekstkompetence. Projektet bidrager blandt andet med en tilpasning af Hattie og Timperleys feedbackmodel til danskundervisningen; en belysning af sammenhængen mellem den feedback, eleverne tilbydes, og den, de optager; en konstatering af, at kun en del af elevernes multimodale tekstkompetence afsløres i deres eget multimodale produkt og deres præsentation af denne; og endelig foreslås det at undersøge nærmere, om skriveforskningens resultater imødekommes af eller genfindes i den multimodale tekstproduktion.
Ph.d.-graden blev tildelt maj 2015.
